CHIOS.

Øen besøgt 2002

Første gang man lander på Chios kan man godt blive lidt overrasket. Landingsbanen er kun 850 m lang. Så flyet bremse meget kraftigt op. Nå man så skal flyve hjem igen, letter det meget kraftigt. Og der er kun brændstof nok på, til lige at flyve til nærmeste lufthavn. Så går man ned og får tanket op, så man har nok brændstof til at flyve hjem til Danmark.

Den første uge boede vi oppe nordpå i en lille by, kaldet Giosonas. Det var den gang et meget øde område. Den første aften gik vi ned til en nabo strand for at spise aftensmad. Den taverna havde egentlig kun åbent til frokost. Men de forbarmede os over os og varmede nogle rester fra frokosten. På vej hjem gik vi ad bælg mørk landevej. Vi kunne høre en summen og kunne ikke forstå, hvad det var. Det var så de lokale kvinder, der holdt møde ved bænkene på billedet. Vi gik lidt videre, og på et split sekund blev der hewlt stille. Så var mødet slut og man gik hver til sit.

Vi fandt heldigvis nogen, der havde åbnet en taverna i sin private have: Så vi kunne få aftensmad resten af ugen.

Den næste uge boede vi på et hotel helt ud til stranden i en lille by Paralia, der ligger lidt syd for hovedbyen Chios. Man var nødt til at gå ud i vandet for overhovedet at kunne tage et billede af hotellet. Det var vældig flot at bo så tæt ved vandet. Men den nat hvor det stormede hele natten, og vandet rullede op over stenene, fik vi ikke sovet ret meget. Ellers var der en fin strand med gode tavernaer i nærheden.

Der var et skilt med en advarsel om at 2 gange om ugen sejlede en stor færge forbi. Så man skulle passe på hækbølgen og sørge for at mindre børn ikke var ude i vandet, når den havde sejlet forbi. Første gang den kom ventede jeg længe, uden der skete noget. Så meget lang tid efter kom der meget pludseligt en kraftig hækbølge. Så man skal passe på.