HALKI.

Øen besøgt 2014

Vi besøgte øen på en endags tur. Hovedbyen Halki, hvor færgerne anløber, er en lille hyggelig by med nogle flotte huse. Der ligger huse helt ud til vandet. Så folk der bor der, kan springe på hovedet ud i vandet og få sig en svømmetur.

Øen er ikke så stor. Men jeg kunne nu godt tænke mig at tilbringe et par dage på øen. Der er rig mulighed for vandreture. Og der er også nogle gode strande.

Da vi kom til øen om formiddagen på en varm dag, var vi mange turister der straks gik hen til det nærmeste udskænkningssted og fik et glas kold juice. Om eftermiddagen blev jeg prikket på skulderen af indehaveren et andet sted i byen. Han ville bare høre hvad jeg synes om hans ø. Jeg fortalte vi havde besøgt mange græske øer, men det her var en af de bedste. Det blev han vældig glad for at høre. Det er sådan noget der gør at jeg er glad for at holde ferie på de græske øer. Jeg var vældig imponeret over at han kunne huske mig. Og ville bruge tid på sådan en endags turist, der snart tog færgen hjem.