HYDRA HAVNEN

Øen besøgt 2015+2017

Havnen på Hydra er noget helt specielt. Der er altid et vældigt liv om sommeren. Der går sejlbåde ind og ud hele tiden. Folk sejler ind for at se om der skulle være en ledig havneplads - hvad der som regelen ikke er. Når de så sejler ud, sejler den næste båd ind for at se, om der skulle være en ledig plads. Der kommer flere både med en dags turister. Og rutebådene kommer der. Der er masser af taxibåde, der sejler turister ud til de forskellige strande. Og så er der også stadigvæk nogle græske fiskere.

Det er en helt speciel fornøjelse at sidde på en bar med en kølig øl og bare iagttage hele dette liv og så ellers bare slappe af. Der sker hele tiden noget. Det er helt umuligt at følge med i alt hvad der foregår. Der er et mylder af mennesker, der går frem og tilbage mellem forretninger, tavernaer og barer.