SYMI YIALOS

Øen besøgt 2005+2006+2014

Det er nede i Yialos der sker noget i løbet af sommeren. Om vinteren er det hele lukket ned og grækerne bor oppe i Chorio. Om dagen kommer der flere både med en dags turister. Og så er der et vældig leben i havnen og der omkring. Det er en hel speciel fornemmelse der er når dagens sidste båd med en dags turister har forladt øen. Der bliver en salig fred og grækerne kommer frem og sætter sig på barer og skal have en kop kaffe og nyde stilheden.

De mageligste turister indlogerer sig på hotel Nireau. Det ligger lige om hjørnet hvor båden lægger til. Hvis de vil til stranden, kan de lige gå over vejen og ned på bystranden.

Der er en masse tavernaer og butikker rundt i havnen. Så der er nok at kikke på. Når man så også skal holde øje med hvilke både og yachter, der er kommet ind og hvilke, der er sejlet, så kan man godt få travlt. Der kommer mange store, flotte yachter til Symi. Man kan nogen gange se en med en helikopter på agterdækket. Jeg selv synes, at det må være død kedeligt at have sådan en yacht at sejle rundt med. Man har folk til at lave det hele. Hvis man går op i det, kan man være heldig at se berømtheder.