Øen besøgt 2015+2017
Hydra er en af de mest spændende øer vi har besøgt. Man kan ikke undgå at falde for dens charme. Det er også en velbesøgt ø. Man skal være om sig med at få bestilt hotelværelse og endnu mere færgebillet. Det er nok en stor fordel at der er begrænset antal færgebilletter. Hvis der kom flere turister til øen, ville den miste meget af sin charme. Det er en af de øer, hvor folk kommer igen og igen.
Der ligger flere store, flotte huse på Hydra. I tidernes morgen boede der kaptajner, som tjente godt ved at sejle på havet. Så de fik bygget sig nogle prangende huse.