KALYMNOS.
Øen besøgt 2009
Vi boede i byen Myrties. Der er en hyggelig havn med megen aktivitet. Det er en lang by, der ligger langs vandet med en livlig strand promonade, hvor der sker meget. Der er trafik næsten døgnet rundt. Vejen langs vandet er ensrettet. Et stykke op ad bjerget går der så en vej den anden vej. Der er udsigt til øen Telendos, der kun ligger 5 min. sejlads væk. En masse både sejler turister og lokale beboere frem og tilbage.
En dag tog vi bussen ind til hovedbyen Kalymnos. Vi stod af nede ved havnen og gik gennem byen til vi kom ud af byen. Vi begyndte at gå op ad bjerget. Jo højere vi kom op, desto bedre udsigt var der ud af byen. Vi fortsatte op over bjerget og gik til byen Vathis. Op over bjerget mødte vi ikke nogen mennesker. Men det var meget sjovt at tænke på, at før der var blevet lavet en landevej, havde denne sti været vejen til Vathis. I gammel tid havde grækerne gået her. Og sikkert også slæbt på en masse. Vi gik til Vathis. Vi regnede med at skete en masse i byen. Men den var helt død om eftermiddagen. Nede ved havnen var der heldigvis en taverna, der havde åbent. Så vi kunne få noget at spise og drikke. I og med vi havde gået fra havn til havn i de 2 byer, var vi klar over at vi havde gået fra hav niveau til bjergets højeste top på 400 m. Vi havde læst at der gik en bus fra Vathis til Kalymnos. Men den kørte ikke mere. Så heldigvis kunne vi få den flinke pige på tavernaen til at ringe efter en taxi.