MYKONOS.
Øen besøgt 2016
Vi havde selv arrangeret turen til Mykonos. Vi havde planlagt at når vi kom med færgen ville vi tage en taxa til hotellet. Hvad vi ikke vidste var, at der kommer 3-4 store færger samtidig. Og det vælter ud med mennesker. Så de allerfleste har arrangeret bustransport. Heldigvis kom vi til at stå Nogenlunde forrest i taxa køen. Og en venlig tourist fra Italien sørgede for at ikke nogen sprang over. De sidste i køen må have ventet i timevis på en taxa.
Vi boede i byen Ornos syd for hovedbyen Mykonos. Vi boede ved siden af et stadion, der var blevet bygget til OL i Grækenland i 2004. Et flot stadion. Men det var tydeligt at se, at der siden da næsten ikke var oftet noget på vedligeholdelse. Men grækerne var glade for det. Og det blev brugt flittigt.
Det er hyggeligt at gå rundt inde i Mykonos by, i de smalle gader. Man skal bare være forberedt på, at der er masse af turister.Inde i den centrale by kører der kun nogle små, smalle biler med forsyninger til forretninger og tavernaer.
Alt var dyrere på Mykonos end på andre øer. Det var tydeligt, at her kom de unge og de rige. Vi så mange på stranden, der rigtig skulle fyre den af. Der blev ikke sparet på noget. Jeg kan godt forestille mig at der var mange unge, der kom hjem til en tom bank konto.