SAMOS.
Øen besøgt 2011
Vi boede i byen Pythagorion. Byen er opkaldt efter Pythagoras. Han var mester for læresætningen: I en retvinklet trekant er kvadratet på hypotenusen er lig med summen af katedernes kvadrater. Det er vel noget af det vigtigste, man lærer i folkeskolen. Så det var meget sjovt at komme og se en statue af ham. Vi boede et stykke oppe, så vi havde en god udsigt over havnen. Og der var hele tiden meget spændende at se på. Da vi også havde lufthavnen i nærheden, var der meget at holde øje med. Pythagorion er også en hyggelig by at gå rundt i.
Det kan anbefales at leje bil, da der er meget at se på, på Samos. Nord på er der for det første Samos by, som er hovedbyen på øen. Det er en stor by, hvor der er meget at se på. Lidt vest for Samos by er byen Kokkari. Den ligger ud til vandet med god strand. Det er en mindre by med hyggelige torve og stræder. Her kan man også sagtens bo en uge.