TILOS.
Øen besøgt 2006
Vi boede i Livadia, havnebyen på øen. Vi boede i udkanten af byen, lidt oppe af bjerget. Vi sad på vores terrasse og kikkede over på et andet bjerg. Der var noget, der bevægede oppe af bjerget. Vi kunne se, at der kørte en bil. Der måtte altså være en vej helt deroppe, hvor vildt. Efter et par dage var vi selv oppe og gå på denne vej. Vi kom ud på en længere spadseretur. Det blev noget længere end beregnet. Da vi så endelig troede at vi var nede i nærheden af byen, fandt vi ud af, at vi lige skulle gå udenom en dal. Så efter 8 timers gåtur, hvor vi kun havde 1/2 l vand og et æble med til hver, var vi tilbage ved hotellet.
Da vi var der boede der kun 350 mennesker på hele øen. Så man kunne ligefrem se på udseendet at ham nede hos bageren, måtte være i familie med en tjener på en taverna.
Der er rig mulighed for gåture på øen. Vi gik til Megalo Chorio. Vi gik også op ad bjerget til den uddøde by Mikro Chorio.